|
Jules Verne (1828-1905) var en fransk forfatter. Han er kendt for sine eventyrromaner til lands, til vands og i luften, herunder Cinq semaines en ballon (1863, da. Fem uger i ballon, 1874), Voyage au centre de la terre (1864, da. Rejsen til Jordens indre, 1946), Les Enfants du capitaine Grant (1867-68, da. Kaptajn Grants børn, 1879), Vingt mille lieues sous les mers (1870, da. En verdensomsejling under havet, 1872) og Le Tour du monde en quatre-vingts jours (1872-73, da. Rundt om Jorden i 80 dage, 1873).
Verne besøgte København i både 1861 og 1881, og en tur op til toppen af spiret på Vor Frelsers Kirke gjorde så stort et indtryk på ham, at han valgte at omtale det i værket Rejsen til Jordens indre.
|